Skip to main content

Pragtværk til Dronningen om Fredensborg-kunst

9. april 2015

 

 

Den 16. april fylder Dronningen 75 år, og i den anledning udgiver Forlaget Esrum Sø et stort tobindsværk med 660 billeder om Fredensborgs kunst og kunstnerliv.

 

 

Den 16. april fylder Dronningen 75 år, og i den anledning udgiver Forlaget Esrum Sø et stort tobindsværk med 660 billeder om Fredensborgs kunst og kunstnerliv.

Udgiveren er Forlaget Esrum Sø, bl.a. kendt for sine smukke bøger om Esrum Sø og Gribskov.

 

 

Arbejdet begyndte for over to siden, hvor idéen opstod hos en håndfuld lokale:

Peter Heiberg, Karen Lisbeth Poulsen, Niels Richter-Friis, Ernst Tursø, Søren Widding og Bent Skov Larsen. De tre sidstnævnte har tidligere modtaget kommunens kulturpris, og gruppen har en kolossal viden om emnet.

Som forfatter valgte de Ole Nørlyng, en af landets dygtigste kunsthistorikere, der underviser på Det Kongelige Teater.

Han vidste i forvejen meget om Fredensborgs kunstnere, men er herudover blevet »fodret« af gruppen med alle mulige oplysninger og billeder.

Fredensborg har en rekord.
Der findes næppe nogen anden dansk provinsby, der kan fremvise et sådant opbud af kunstnere af enhver art – forfattere, billedkunstnere, musikere, scenekunstnere og arkitekter m.fl.

Bogen handler om de mange betydende kunstnere, der gennem snart 300 år slog sig ned i den lille by – eller blot besøgte den og efterlod sig f.eks. et berømt maleri til glæde for de næste generationer.

De kom til at præge livet på egnen, og egnen kom til at præge dem. Deres historier fletter sig ofte ind i hinanden, og tilsammen udgør de en levende mosaik, som bliver fortalt i let og tilgængelig form.

Der er også plads til humorister samt til »den gode historie« – f.eks. om et af verdens dyreste malerier af van Gogh ,der på forunderlig har tilhørt en af Fredensborgs mest berømte malere og har hængt i hans hjem.

Det er således ikke en bog om slottet og dets beboere gennem tiderne, men det sidste af de i alt 40 kapitler handler naturligt nok om det nuværende regentpar som aktive kunstudøvere.

Bogen kan fra og med 16. april købes hos alle boghandlere og lokalt også i SuperBrugsen.

Søndag den 12. april vil man på Radio Humleborg i programmet Morgenkrydderen mellem kl. 10 og 12.00 kunne møde to af de personer der har været med til at grave de mange oplysninger frem til bogen, nemlig Peter Heiberg og Ernst Tursø der har lovet, at fortæller noget om bogens tilblivelse.

Det hele vil blive genudsendt mandag den 13. april kl. 18.00 på 104,3 MHz samt på nettet via www.humleborg.dk

 

 

Lyt til netradio