Skip to main content

Fredags træf hos Venstre

2. september 2013

Venstres næstformand Kristian Jensen mødte lokale Venstre folk og diskuterede fremtiden i Fredensborg kommune.

 

Venstres næstformand Kristian Jensen mødte lokale Venstre folk og diskuterede fremtiden i Fredensborg kommune.

 

 

 

Klokken 9:00 stod Venstres næstformand Kristian Jensen ved Langebjergskolen i Humlebæk og så ud over det store grønne attraktive område i Humlebæk syd, sammen med Venstre kandidater med Borgmesterkandidat Thomas Elgaard i spidsen.

 

 

Humlebæk syd som rekreativt område

 

Han kunne klart se fordelen i at skabe et rekreativt område for borgerne i Humlebæk, i stedet for at bebygge det. Der er tomme boliger nok i Humlebæk og resten af kommunen.

 

Folk efterspørger rekreative områder, når de flytter til en kommune som Fredensborg, - natur, luft og lys i nærområdet. Her kan bl.a. skabes udendørs motionsrum med shelter- og bålpladser. Det er et godt tillæg til det kommende idrætscenter i området.

 

 

Idrætscenter kan skabe gode rammer for foreningerne

Oplægget til det nye idrætscenter ved Langebjergskolen blev diskuteret. Venstre støtter stærkt op om ideen og ser store muligheder for de lokale foreninger, som har haft svære kår.

”Det skaber gode rammer for idrætslivet i byen, det mangler vi meget”, konstaterede Borgmesterkandidat Thomas Elgaard.

 

 

Vi vil have en tryg kommune

Et sidste emne blev vendt med Kristian Jensen. Det er ingen hemmelighed, at der er store udfordringer med integrationen i Kokkedal og Nivå. Det skaber en stor utryghed i området.

”Mine børn skal kunne færdes trygt, hvor de end går i kommunen - det kan de ikke i dag”, udtalte Thomas Elgaard. ”Ingen tør røre ved emnet, men jeg ser det som en nødvendighed, at vi gør noget konstruktivt for alle parter i området. Det skal løses.”

 

 

Kristian Jensen var meget begejstret

”Det er rart at se entusiasmen i Venstregruppen i Fredensborg. De kæmper for en tryg fremtid i kommunen. Det glæder mig at se, at de vil gøre kommunen attraktiv for nuværende og kommende borgere. Det er god Venstre politik udtalte Venstres næstformand Kristian Jensen.

 

{fcomments on}

 

Lyt til netradio