Skip to main content

S tilfredse med bredt budgetforlig

5. september 2022

Efter nogle gode år uden de store besparelser var denne budgetomgang noget mere barsk. Opgaven var klar, byrådet skulle finde besparelser på 30 millioner kroner.

Efter nogle gode år uden de store besparelser var denne budgetomgang noget mere barsk. Opgaven var klar, byrådet skulle finde besparelser på 30 millioner kroner.

Den socialdemokratiske byrådsgruppe holder fast i grundlinjerne og er gældfri allerede ved udgangen af næste år. Vi holder fast i udbygningsplanerne for skoler og har nye planer for daginstitutioner. Byrådet friholder hjemmeplejen for besparelser.

Økonomien er fortsat solid i kommunen. Kassebeholdningen er på over 320 mio. lige nu, så der er ballast til at fortsætte fornyelsen af skoler, daginstitutioner, plejehjem og idrætsfaciliteter.

Det er altid svært at spare, men vi mener at det samlede budget på 3 mia. kroner dækker over en god service, der gør det attraktivt at bo i Fredensborg Kommune.

Foreningsliv opfatter socialdemokratiet fortsat som kernevelfærd, der er vi glade for at vi får udbygget paletten af tilbud med tennis og padelbaner i Humlebæk, Karlebo og Niverød. Det vil give endnu mere på sundhedskontoen og skabe endnu mere fællesskab i kommunen.

Desværre måtte vi gå med til at udskyde opførelsen af svømmehal i Nivå et år, på grund af de statslige begrænsninger på hvor mange penge vi må bruge.

En god og stram mødeplan med fire møder har været godt for processen. Socialdemokratiet vil gerne takke hele byrådet for et godt samarbejde, og selvfølgelig især de 26 byrådsmedlemmer, der bakker op om budgetforliget.

Lyt til netradio