Vejspærring: Jernbanebroer udskiftes i Humlebæk og Nivå
I forbindelse med sporfornyelsen af Kystbanen skal BaneDanmark i sommeren 2018 udskifte jernbanebroen over Dageløkkevej i Humlebæk samt jernbanebroen over Møllevej i Nivå. Som led i arbejdet, forventer BaneDanmark at spærre begge veje for gennemkørsel fra udgangen af januar og frem til september.
I forbindelse med sporfornyelsen af Kystbanen skal BaneDanmark i sommeren 2018 udskifte jernbanebroen over Dageløkkevej i Humlebæk samt jernbanebroen over Møllevej i Nivå. Som led i arbejdet, forventer BaneDanmark at spærre begge veje for gennemkørsel fra udgangen af januar og frem til september.
Arbejdet udføres på samme måde i henholdsvis Humlebæk og Nivå ved, at BaneDanmark bygger den nye jernbanebro ved siden af jernbanen og spærrer først sporet, når den nye bro er færdig. Herefter kan den gamle jernbanebro rives ned, skubbe den nye på plads og gøre sporet klar til togdrift.
Dageløkkevej og Møllevej spærres for gennemkørsel i en periode
Arbejdet betyder, at Dageløkkevej i Humlebæk og Møllevej i Nivå vil være spærret for gennemkørsel i en periode. BaneDanmark forventer, at de to veje vil være spærret fra udgangen af januar og frem til september 2018.
Det er nødvendigt at spærre vejene for trafik, da vi skal grave ud for at støbe de nye jernbanebroer ved siden af de eksisterende samt efterfølgende retablere belægning mv.
Selve udskiftningen af de eksisterende broer med de nye broer udføres i sommeren 2018, mens der ikke er drift på Kystbanen, fortæller BaneDanmark på deres hjemmeside.
Når spærringsperioden for Dageløkkevej er endelig fastlagt, vil dette fremgå af skiltningen på stedet ligesom omkørselsruter også vil være skiltet.
Sådan foregår et broindskub
• Broen støbes på en midlertidig placering ved siden af det eksisterende banetrace.
• Den gamle bro rives ned
• Den nye bro skubbes ind på såkaldte baksebjælker - og det skal være millimeterpræcist
• Banedæmningen genopbygges omkring den nye bro
• Spor og sporkasse genopbygges
• Et broindskub foregår ved en hastighed på få meter i timen, så det kan godt vare mellem 5 og 12 timer at få en bro skubbet på plads
• Alternativet er at udføre broerne på stedet. Dette ville være en billigere løsning, idet man ikke skal skubbe broerne på plads. Til gengæld ville det kræve en lukning af banen i flere måneder.
BaneDanmark beklager de gener, arbejdet må medføre for dig som nabo og trafikant.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.