Skip to main content

To dage med sport og fest i Karlebo

10. juli 2017

Fredag og lørdag, 11.-12. august, står landsbyen Karlebo på den anden ende, den 85. udgave, af den traditionsrige Karlebo Sommerfest giver to dages liv og glade dage på idrætsanlægget på Karlebovej.

Fredag og lørdag, 11.-12. august, står landsbyen Karlebo på den anden ende, den 85. udgave, af den traditionsrige Karlebo Sommerfest giver to dages liv og glade dage på idrætsanlægget på Karlebovej.

”Vi glæder os til at byde gæsterne velkomne til den traditionsrige Sommerfest, der er en god blanding af sport og fest. Det bliver to dage, fredag og lørdag, med fuld knald på. Vi glæder os til festen på pladsen på Karlebo Stadion, hvor der bliver feststemning med masser af musik fra flere lokale musikere,” lyder det fra Michael Pedersen Wendt fra festkomiteen, der netop er vendt hjem fra fire vellykkede dage til DGI Landsstævne i Ålborg, der er Danmarks største sportsfestival.

Traditionerne holdes i hævd i den gamle Karlebo Idrætsforening, der blev stiftet i 1933 for pengene fra den allerførste sommerfest. Lige siden har der været Karlebo Sommerfest. Der er Bankospil fredag den 11. august, Karleboløbet, kegleturnering, Karlebo cup(fodbold) og kræmmermarked lørdag den 12. august.

Karlebo Bokseklub kommer igen på besøg og bokser seværdige opvisningskampe. Det sker lørdag den 12. august.

Igen i år er det de to ildsjæle fra Karlebo IF Michael Pedersen Wendt og Poul Haldrup, der står i spidsen for de over 50 frivillige, der får Karlebo Sommerfest til at virke.

 

Lyt til netradio