Skip to main content

Teater: Storslået pirateventyr skabt af kommunens unge kultur-skabere

21. marts 2025

Er du klar til at blive taget med på en uforglemmelig rejse? Ragnarocks Ungdomshold præsenterer stolt deres nyeste forestilling "På Dybt Vand" – et storslået og rørende pirateventyr, hvor kærlighed og had mødes på de store bølger.

Forestillingen er skabt helt fra bunden af deltagerne på holdet og byder på en imponerende kombination af humor, flotte billeder og levende musik. Det er en oplevelse, der vil fange både unge og voksne.

En forestilling skabt af de unge selv

"På Dybt Vand" er ikke bare endnu en teaterforestilling. Det er et resultat af hårdt arbejde, kreativitet og samarbejde blandt de unge på Ragnarocks Ungdomshold. Sammen har de skabt et eventyr, der tager publikum med på en rejse fyldt med sjove og dramatiske øjeblikke, stærke karakterer og emotionelle op- og nedture. Kom og oplev "På Dybt Vand" – Et storslået pirateventyr om had og kærlighed. To skibe bærer på 100-års fjendtlighed, men pludselig opstår der kærlighed mellem to besætningsmedlemmer fra de konkurrerende skibe. Kan den bestå, eller skal de planken ud?

Spilledatoer og praktisk information

Forestillingen spilles på Baunebjergscenen i Humlebæk Udskoling på følgende datoer:

  • Torsdag 27. marts
  • Fredag 28. marts
  • Mandag 31. marts
  • Tirsdag 1. april
  • Torsdag 3. april
  • Fredag 4. april

Alle forestillinger starter kl. 19.00, og Ragnarock glæder sig til at byde jer velkommen til en fantastisk aften i selskab med de unge kulturskabere.

Billetter og information

Billetter kan købes via følgende link: Billetter til "På Dybt Vand". Kom og vær med til at støtte kommunens unge talenter, og få en aften fyldt med eventyr, passion og fantastisk teater.

Lyt til netradio