Skip to main content

Tag madkurven med til gudstjenesten 2. Pinsedag

21. maj 2015

Det er efterhånden en tradition for mange Humlebæk-borgere, at familieudflugten 2. Pinsedag går til Torpen Kapel.

Det er efterhånden en tradition for mange Humlebæk-borgere, at familieudflugten 2. Pinsedag går til Torpen Kapel.

Udstyret med madkurve, tæpper og gode sko samles man på arealet bag kapellet, hvor Humlebæk Kirkes præster afholder en noget utraditionel gudstjeneste i det fri.

”Vi har afholdt denne pinsegudstjeneste på græsplænen gennem flere år, og hidtil har vejret været med os,” fortæller præst Charlotte Ellermann, og fortsætter:
”Der er altid en festlig sommerlig stemning midt i alt det grønne og samtidig god plads til, at vi kan røre os. Børn og voksne får altid sved på panden, så det er godt med en madkurv og drikkevarer til at slukke tørsten med efter gudstjenesten.”

Gudstjenesten foregår på græsplænen bag Torpen Kapel, Nederste Torpenvej 3, mandag den 25. maj klokken 11. I tilfældet af dårligt vejr, flytter arrangementet ind i kapellet.

Af Claus Beyer / Uge-Nyt

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio