Skip to main content

Svensk jazzorkester besøger Fredensborg Jazzklub

14. november 2023

Efter et par forrygende jazzaftener i oktober og november, slutter Fredensborg Jazzklub sæson 2023 med dansk-svenske Dixie For You fredag 1. december.

Dixie For You har, i de 15 år som bandet har eksiteret, spillet på de fleste danske og svenske jazzfestivaler, klubber og koncertscener med stor succes. Stilen er melodisk, traditionel jazz med indslag af New Orleans, Dixieland og evergreen fra bl.a. the american song book. Bandet har en underholdende stil med melodispil, som varierer mellem sax/klarinet- og trombone og mange sangnumre. Blandingen mellem yngre og ældre jazzmusikere giver en intensitet og spilleglæde, som virkelig kommer til udtryk i de kendte trad. jazznumre, som bliver præsenteret på en ny og spændende måde.

MUSIKERNE I DIXIE FOR YOU: Ole Weibel DK (klarinet), Hans Ingelstam SE (trombone), Claes Rydbeck SE (banjo/gultar), Henrik H. Hansen DK (trommer) og Lars M. Nielsen DK kontrabas og orkesterleder.

Arrangementerne foregår i Fredensborg Golf Club, Skovsvinget 25, 3480 Fredensborg.
Arrangementerne starter med en 2-retters menu i Sweet Spot Restauranten kl. 17,30. (Dørene åbnes kl. 17,00.) Der er jazzmusik fra kl. 19,00 – kl. 22,00. Deltagerne får rig lejlighed til at komme på dansegulvet.

Der er billetsalg og bordbestilling hos Jazzklubbens formand på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på telefon 20 67 52 25. Samtidig skal prisen for de bestilte billetter indbetales til Jazzklubbens konto i Nordea: 2276 – 8128 519085 eller Mobile Pay 20675225 Billetter inkl. jazzmenu (med servering ved bordene) koster 300,- kr. ex. drikkevarer. Der er kander med vand på bordene. Øl, vin, vand samt kaffe og kage kan købes i baren.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio