Skip to main content

Steen Løfstrøm skifter til Dansk Folkeparti i Fredensborg Byråd

3. marts 2025

På mandagens byrådsmøde i Fredensborg meddelte løsgænger Steen Løfstrøm, at han fremover vil repræsentere Dansk Folkeparti.

Løfstrøm blev oprindeligt valgt ind i byrådet for Nye Borgerlige ved kommunalvalget i 2021, men har siden forladt partiet og fungeret som løsgænger.

Dansk Folkeparti har tidligere haft plads i Fredensborg Byråd, men opnåede ikke valg i 2021. Siden da er lokalafdelingen blevet sammenlagt med vælgerforeningen i Helsingør. Med Løfstrøms partiskifte får DF nu igen en stemme i byrådet.

Steen Løfstrøm er medlem af tre stående udvalg i Fredensborg:

- Kulturudvalget

- Udvalget for Natur, Miljø og Bæredygtig Udvikling

- Udvalget for Fastholdelse og Rekruttering

Næste kommunalvalg finder sted i november 2025, hvor det bliver spændende at se, hvilken betydning Løfstrøms skifte får for det politiske landskab i kommunen.

Lyt til netradio