Skoleelever underviser ældre i IT
Digital post, selvbetjening på kommunens hjemmeside og kommunikation via mails og Facebook – det bliver i stigende grad en del af hverdagen for alle kommunens borgere.
For at sikre, at også ældre borgere får god hjælp til at navigere i et mere og mere digitalt samfund, har Fredensborg Kommune netop søsat et nyt tilbud:
Unge underviser ældre.
Digital post, selvbetjening på kommunens hjemmeside og kommunikation via mails og Facebook – det bliver i stigende grad en del af hverdagen for alle kommunens borgere.
For at sikre, at også ældre borgere får god hjælp til at navigere i et mere og mere digitalt samfund, har Fredensborg Kommune netop søsat et nyt tilbud:
Unge underviser ældre.
Unge underviser ældre går ud på, at elever fra 9. klasse på Fredensborg Skole hver tirsdag og torsdag eftermiddag møder op på biblioteket i Fredensborg for at undervise ældre borgere.
Undervisningen tager ud-gangspunkt i de specifikke ønsker og spørgsmål, de ældre måtte have til det digitale, fx at bruge Facebook, skrive e-mails, oprette en digital postkasse eller få hjælp til at gå på kommunens hjemmeside.
”Fremtiden er digital – også for kommunens ældre borgere.
Men det kan være svært at komme i gang og måske også virke uoverskueligt for mange fx at skulle aktivere e-boks, så de kan modtage digital post fra det offentlige.
Eller at forstå mulighederne i en smartphone eller en tablet.
Det er vores skoleelever til gengæld eksperter i.
Derfor er det helt oplagt, at lade de unge undervise de ældre i IT”, siger Nina Allin, souschef i Center for Digitalisering og IT.
I første omgang kører indsatsen i perioden 5. november til 5. december 2013.
Man skal ikke melde sig til, men bare møde op.
Gerne med egen computer, tablet eller smartphone.
Biblioteket har også computere, der kan lånes.
Indsatsen er blevet til i samarbejde mellem bl.a. Fredensborg Skole, bibliotekerne i kommunen og Dagcentret Lindehuset.
Fakta:
Der undervises hver tirsdag og torsdag kl. 15-17
Fra 5. november til 5. december 2013
Adresse: Fredensborg Bibliotek, Jernbanegade 3 3480 Fredensborg
Undervisningen kan fx handle om:
Kom godt i gang på nettet: - Generelt at surfe på internettet - Oprette e-mail - Hvordan fungerer Facebook og Skype?
Kontakt med din kommune: - Undervisning i kommunens hjemmeside og borger.dk - Undervisning i digital post - Bestille Nem ID
Hvordan virker tablets og smartphones?: - En generel præsentation i brugen af tablets og smartphones
{fcomments on}