Skip to main content

Skjult koncertperle i Fredensborg – og den koster 0 kr.

7. juni 2025

Fredensborg Brass Ensemble afholder sin traditionelle promenadekoncert søndag den 15.juni.2025 og det sker kl. 15.00 på Amfiscenen ved siden af Fredensborg gl. biograf. Koncerten er gratis at overvære takket være støtte fra Kulturudvalget i Fredensborg Kommune.

På selve Valdemars Dag, dagen hvor vi hvert år fejrer vores smukke Dannebrog, kan borgere, godtfolk og unge promenere til Amfiscenen, hvor Fredensborg Brass Ensemble traditionen tro spiller promenadekoncert. Amfiscenen ligger ved Langedam ved siden af Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio, Jernbanegade 4.

Traditionen tro byder programmet på kendte, festlige og iørefaldende musikstykker som Händels ”Dronningen af Saba”, svenske og norske folkemelodier, Jacob Gades ”Tango Jalousi”, et par marcher og et potpourri af musikken fra ”Pirates of the Caribbean”-filmene.

Ensemblet består af 14 messingblæsere og ledes af ensemblets faste og mangeårige dirigent, Henrik Madsen, der også vil præsentere de enkelte musikstykker.

I tilfælde af dårligt vejr flyttes koncerten ind i Gl. Bio. Og uanset vejret kan man efter koncerten spise en is i Ishuset og gå en tur i Fredensborgs smukke bymidte.

Lyt til netradio