Sæsonprogram fra Fredensborg Jazzklub er klar
Sæsonen for vinter- og forårsprogrammet i Fredensborg jazzklub er fastlagt og kommer til at byde på tre danske orkestre. To af disse er genhør i jazzklubben men sæsonens første arrangemenet er med et debut-orkester i Fredensborg.
Tin Roof Jazzband spiller op til dans fredag den 2. februar. Orkestret blev dannet i 1985 i København på initiativ af trompetisten Bjørn Vollbrecht og har siden underholdt tusindvis af glade mennesker på luksushoteller, selskabslokaler, jazzklubber og bodegaer og endda på toppen af Rundetårn.
Bandets musik er HAPPY JAZZ med et klassisk musikrepertoire, men også med svenske og danske folkemelodier. Bandet består af følgende musikere: Bjørn Vollbrecht (trompet), Lars Grangaard (klarinet), George Forbat (piano), Ole Olsen (bas) og Jan Schiöpffe (trommer)
Fredag 1. marts gæster SCANDINAVIAN OLD STARS Fredensborg. Oprindeligt blev bandet stiftet på opfordring fra arrangørerne af Den Internationale Dixielandfestival i Dresden. Musikken er den gode traditionelle New Orleans Jazz, som man ikke kan sidde stille til. Scandinavian Old Stars spiller traditionel jazzmusik: New Orleans, Gospel, Dixieland og tidlig swing samt et par gamle danske schlagere. Derfor bliver der, også ved dette arrangement, gjort plads på dansegulvet. Bandet har flere gange̊ besøgt Fredensborg Jazzklub, og hver gang med fuldt hus. Seneste besøg var i 2022, så køb billetter i god tid.
Bandet består af Preben Nissen (Basun og sang). Jørgen Fjelstrup (Trommer). Lars Grangaard (klarinet og saxofon). Gert Jakobsen (trompet), Erik Frigalt (piano), Ole Sterndorff (banjo) og Kell Malmgren (bas).
Sæsonens sidste arrangement er fredag den 12. april med The Spirit of New Orleans, der også tidligere har spillet for fulde huse i Fredensborg. De er kendt og elsket af et bredt jazzpublikum, som bandet har underholdt flittigt siden orkesteret startede i 1990. Det er et jazzband med en dejligt underholdende spillestil, der kommer langt ud over scenekanten. Musikerne er følgende:
Orkesterleder Preben Nissen (basun), Stig Nielsen (saxofon), Jens-Jakob Nissen (banjo), Kim Holm (bas) og Jan Schiöpffe (trommer).
Jazzarrangementerne i Fredensborg Jazzklub foregår i Restaurant Sweet-Spot i Fredensborg Golf, Skovsvinget 25, 3480 Fredensborg. Der indledes med 2-retters menu efter køkkenets valg, den serveres kl. 17,30 og så går musikken ellers i gang kl. 19.00.
Undervejs holder jazzklubben det populærere lotteri med gode præmier.
Billet- og bordbestilling skal ske til klubbens formand Ole Holde på E-mail
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.