Skip to main content

Oplev Fredensborgs historiske møller i vinterferien

12. februar 2025

I vinterferien i uge 7 åbner Fredensborg Kommunes to fredede møller dørene for besøgende. Det er en unik mulighed for at opleve lokalhistorie på tæt hold og uanset om du er historieentusiast eller blot søger en spændende vinterferieaktivitet, er møllerne i Fredensborg Kommune et besøg værd. Så tag varmt tøj på og oplev de gamle møller i aktion.

Højsager Mølle – En rejse gennem tidens tand

Besøg Højsager Mølle på Højsagervej 8, 3480 Fredensborg, hvor du kan udforske den gamle mølles fascinerende mekanik. Møllen er ikke opvarmet, så husk varmt tøj – men du kan hurtigt få varmen ved at gå rundt og se de spændende detaljer. Hvis vinden tillader det, kan du opleve møllen i drift. Møllen holder åbent mandag den 10. februar, tirsdag den 11. februar og lørdag den 15. februar, alle dage fra kl. 14 til 16. Der er fri entré.

Karlebo Mølle – Hvorfor ligger møllen på bunden af en sø?
Karlebo Mølle på Kirkeltevej 161C, 2980 Kokkedal, gemmer på en særlig historie. Møllelaugets formidlere står klar til at fortælle om det mystiske fænomen, der gør, at møllen oprindeligt lå på bunden af en sø. Tag familien med mandag den 10. februar og tirsdag den 11. februar fra kl. 10 til 14 og bliv klogere på områdets historie.

Der er fri entré så kom og vær med!

Karlebo molle 2013

Lyt til netradio