Nyt login: Norfors samler alle forbrugere ét sted
10. april 2025

Forsyningsselskabet Norfors har nu samlet alle sine databaser i ét system. Det betyder, at alle forbrugere fremover skal logge ind via forsyningssiden 'Norfors' for at se deres forbrug i Selvbetjening.
Hvad betyder det for dig som forbruger?
For langt de fleste af Norfors’ fjernvarmeforbrugere er der ingen ændring. Men hvis du tidligere har logget på via Asminderødhave, Holte eller Nivå, skal du nu:
- Gå til Selvbetjening og vælge 'Norfors' som din forsyning
- Hvis du bruger E|Forsyning-appen eller er på hjemmesiden, skal du på loginsiden vælge 'Skift forsyning' og herefter 'Norfors Fjernvarme'
Dit forbrugernummer og adgangskode er stadig de samme som før – kun loginmetoden er ændret.
Er du kunde hos AK Fjernvarme?
Så skal du fortsat vælge 'AK Fjernvarme' som din forsyning. Det gør du som sædvanligt under 'Selvbetjening' på norfors.dk.