Skip to main content

Nyt attraktivt boligområde på vej i Fredensborg

25. juni 2014

Fredensborg Kommune får snart et helt nyt attraktivt boligområde. Byrådet har på sit møde tirsdag den 24. juni valgt at sælge grunden og bygningerne fra den tidligere Asminderød Skole til det anerkendte byggefirma Lind & Risør. 

Fredensborg Kommune får snart et helt nyt attraktivt boligområde. Byrådet har på sit møde tirsdag den 24. juni valgt at sælge grunden og bygningerne fra den tidligere Asminderød Skole til det anerkendte byggefirma Lind & Risør.

 

Firmaet skal dels rive den gamle skole ned og dels bygge moderne boliger på stedet. Dermed kan borgerne se frem til en forskønnelse af et helt centralt område i Fredensborg.


”Det er en god dag for borgerne i Fredensborg. Nu kommer den gamle skolegrund til nytte, og vi kan se frem til at få et spændende boligområde i stedet.

 

Dermed bliver Fredensborg endnu mere attraktiv. Jeg glæder mig over Byrådets beslutning og har store forventninger til, at Lind & Risør med firmaets gode renommé vil være i stand til at udvikle området, så vi kan tiltrække nye børnefamilier til Fredensborg”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.

Nu skal kommunen i samarbejde med Lind & Risør udarbejde lokalplan for området samt detaljerede aftaler om udvikling af grunden.

Med salgsaftalen skal Lind & Risør rive den gamle skole ned og omdanne den over 58.000 kvadratmeter store grund til boligområde.

Lind & Risør ønsker området udnyttet som en eksklusiv udstykning med ejerboliger i form af rækkehuse i 2-plan og klyngehuse i 1 plan samt fritliggende villaer.

Der er tale om boliger, der vil være attraktive for unge, ældre, familier og singler. Det endelige antal boliger afhænger af lokalplanen.

Aftalen betyder blandt andet, at Lind & Risør;

• forpligter sig til at have gennemført nedrivningen af den gamle Asminderød Skole senest om ét år
• skal påbegynde 1. etape af byggeriet senest to år efter, at en ny lokalplan foreligger – ellers har Fredensborg Kommune ret til at tilbagekøbe ejendommen.

 

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio