Skip to main content

Nivå Amatør Teater modtog årets Kulturpris

12. september 2023

Årets kulturpis i Fredensborg kommune blev mandag den 11. September overrakt til Nivå Amatør Teater.

Kulturudvalget uddeler hvert år Kulturprisen for at hædre en indsats, der i særlig grad har haft betydning for kulturlivet i Fredensborg Kommune, og som har medvirket til at udbrede forståelsen for og glæden ved kunst og kultur i Fredensborg Kommune.

Det er Kulturudvalget, der udpeger vinderen af Kulturprisen, hvilket skete på udvalget møde i maj måned efter indstillede kandidater fra foreningslivet. Kulturprisen tildeles efter nogle retningslinjer og kan gives til personer, foreninger og grupper, der enten har bopæl, hjemsted eller virkeområde i Fredensborg Kommune.

Overrækkelsen af Kulturprisen fandt mandag den 11. september i Teaterhuset i Nivå og blev overbragt til Tove von Jessen af borgmester Thomas Lykke Pedersen og kulturudvalgsformand Ulla Hardy-Hansen. Der blev desuden budt på en let anretning, mens Nivå Amatør Teater stod for underholdningen.

Fredensborg Kommunes Kulturpris blev første gang uddelt for 2007.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio