Musikalske talenter indtager KulturStationen
KulturStationen i Humlebæk slår mandag d. 22. maj kl. 19.00 dørene op for elever fra Fredensborg Musikskoles talentlinje til en forårskoncert. Talentlinjen er musikskolens tilbud til ekstra interesserede instrumentalelever, som i et skoleår eller flere får mulighed for at fordybe sig yderligere i musikken.
Tilbuddet giver ekstra undervisningstid og tillægsfag som teori/ hørelære, sammenspil og koncerttræning, fag der er med til at understøtte den musikalske udvikling.
Som afslutning på skoleåret spiller eleverne en koncert, hvor de giver en smagsprøve på, hvad de har arbejdet med gennem skoleåret. Koncerten er en blandet buket hvad angår instrumenter og genrer, hvor eleverne spiller klassisk, Jazz og pop, kort sagt vil der være noget at lytte til for enhver smag.
Koncerten er offentlig, den er åben for alle interesserede og der er fri entré.
Tid: Mandag, d. 22. maj kl. 19.00.
Sted: KulturStationen, Humlebæk Center 44, 3050 Humlebæk
Arkiv-foto fra event på Nivaagaard
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.