Fredensborg Store Kro fejre deres 300 års jubilæum
I år kan Fredensborg Store Kro fejre deres 300 års jubilæum, og det sker ved en helt unik og uforglemmelig oplevelse, hvor gæsterne tages tilbage i en tidslomme, hvor takt og tone samt ædle serveringsformer praktiseres.
Fredag den 26. maj bliver en eventyrlig aften, hvor der bydes på en gastronomiske oplevelser, live musik og festlig dresscode i helt specielle historiske og romantiske rammer.
Aftenen starter klokken 19.00 med velkomstdrink. Her efter serveres en 4-retters balmenu med tilhørende vin efterfulgt af kaffe/the & Petit four. Ved arrangementet vil der være livemusik med jazzorkestret The Spirit of New Orleans som spiller op til dans og der er inkluderet fri softbar i arrangementet.
– Alle gæster kan booke bord til dette fællesarrangement.
– Alle vil blive placeret på borde á 6-8 personer pr bord.
– Alle får serveret samme menu og det ikke muligt at imødekomme allergier eller andre kostpræferencer til dette arrangement.
Fredensborg Store kro melder om ganske få pladser tilbage til arrangementet.
Historisk kro og kulturelt trækplaster
Fredensborg Store Kro har en lang og spændende historie bag sig lige siden dets opførelse samtidig med store broderen Fredensborg slot i 1723. Det har haft en central plads i Fredensborgs historie som midtpunkt for royale begivenheder, luksusopholdssted for borgerskabet og kulturelt trækplaster for alle, der var interesserede i dansk historie og arkitektur.
Det er på mange måder et magisk sted lavet af det stof drømme er gjort af. Siden Lise og Niels Fennet erhvervede Fredensborg Store Kro i 2013, har de bragt magien tilbage til Kroen.
Parret har total renoveret Kroen i etaper, og forsøgt at bibeholde charmen og sjælen på stedet. Alle Kroens driftsmæssige funktioner er blevet moderniseret, så kroen i dag drives som en moderne forretning i historiske rammer.
I dag rummer Fredensborg Store Kro en populær og veldrevet a la carte Bistro, som har åbent til frokost og aften. Dertil har vi 7 forskellige plenum lokaler som dagligt bliver benyttet til møde/konference samt selskabsgæster. Succesen voksede på Kroen, og derfor var der et behov for værelsesudvidelse i 2020, som i dag resulterer i, at der rådes over 100 værelser.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.