Lavere fartgrænser i landsbyer med byzonetavle
Fartgrænsen bliver sat ned til 40 km/t i alle kommunens landsbyer på de veje som ligger inden for byzonetavlen. De nye fartgrænser bliver indført løbende fra sommer 2023.
Lavere fart betyder færre og mindre alvorlige trafikulykker, især for cyklende og gående. Og de medvirker til at øge trygheden i nærområdet for beboere og lette trafikanter.
40 km/t-skiltningen suppleres af fysiske hastighedsdæmper i form af vejbump. Dette er med til at gøre vejene i landsbyer mindre attraktive for gennemkørende trafik.
Anlægsarbejdet forventes at blive sat i gang senest i uge 32 og frem til uge 37.
Indførelsen af de nye hastighedsgrænser er en del af et forsøg, som kommunen er med i. Forsøget omfatter kun veje inden for byzonen.
- Jeg er glad for, at vi nu får etableret det i de resterende landsbyer i løbet af efteråret for hastighedsdæmpning i landsbyerne er en af mine mærkesager, fortæller Carsten Bo Nielsen (V) der er medlem af Plan, Trafik og Klimaudvalget.
Carsten Bo Nielsen så ellers gerne at forsøgsordningen var mere vidtgående, men desværre må kommunen kun sænke hastigheden i landsbyer med byzoneskilt. Kommunen må nemlig ikke selv sætte byzoneskilte op uden godkendelse fra politiet. - Vi kan derfor ikke gøre Lille Veksebo og Lille Toelt til byzone, fortæller Carsten Bo Nielsen (V)
Billede: Veksebo
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.