Kommunens CO2-udledning er nu faldet med 38 pct.
Fredensborg Kommune fortsætter den gode udvikling med at reducere CO2-udledningen. Samtidig falder udgifterne til el og varme.
Fredensborg Kommune fortsætter den gode udvikling med at reducere CO2-udledningen. Samtidig falder udgifterne til el og varme.
Figuren viser udviklingen i CO2-udledningen fordelt på kategorier. De største fald stammer fra mindre forbrug af el og naturgas.
Siden 2008 er Fredensborg Kommunes CO2-udledning reduceret fra 7.990 ton til 4.916 ton, hvilket svarer til et fald på 38 pct.
Det fremgår af den seneste opgørelse til Plan,- Miljø- og Klimaudvalget, og faldet glæder formanden:
"Vi har med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening forpligtet os til at reducere CO2-udslip fra kommunens egen virksomhed med 2 pct. om året i forhold til 2008. Det vil sige med i alt 18 pct. i 2017. Jeg er derfor meget stolt over, at vi allerede er nået op på mere end det dobbelte - nemlig 38 pct.", siger Lars Simonsen, og tilføjer:
"Udover at glæde os over det store fald i CO2-udslippet, kan vi også varme os ved tanken om, at vi hvert år sparer mange penge på el- og gasregningen, som vi i stedet kan bruge på velfærd til borgerne".
Besparelsen er beregnet sådan: Hvis kommunens energiforbrug i 2017 var det samme som i 2008, ville energiregningen have været 7,6 mio. kr. højere i 2017, beregnet i gældende energipriser.
Opgøres den samlede energibesparelse år for år siden 2008 i de nu gældende energipriser, svarer energibesparelsen til, at der siden 2008 er sparet i alt 38 mio. kr.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.