Skip to main content

Kom med til Find vej dagen i Knurrenborg Vang den 30. april fra kl. 10 – 12!

15. april 2016

Find vej i Knurrenborg Vang – smagsprøven på orientering, hvor hele familien kan deltage og dyste sammen – er nu blevet opgraderet med både pæle, klippetænger og mobilquiz!

Find vej i Knurrenborg Vang – smagsprøven på orientering, hvor hele familien kan deltage og dyste sammen – er nu blevet opgraderet med både pæle, klippetænger og mobilquiz!

Det vil vi meget passende fejre på Find vej dagen og inviterer derfor store og små ud til en anderledes og sjov tur i det fri, der udfordrer både hjerne og hjerte.

Dagen byder på følgende aktiviteter, som du kan prøve i den rækkefølge, du har lyst til:

• Ta’ ud på en SJOV JAGT efter posterne med et kort. Du bestemmer selv, om du vil løbe eller gå.


• KLIP MED KLIPPETANGEN i kortets klippefelt, når posten er fundet.


• Prøv QUIZZEN enten på din mobil eller i papirudgave.


• CHIP’N RUN – prøv sprintbanen – hvor hurtigt kan du løbe?

Gang i Fredensborg sender dig og din familie godt af sted efter posterne
kl. 10.00, 10.30 eller kl. 11.00.

Praktisk information
Tid: Lørdag den 30. april kl. 10.00 – 12.00
Sted: Glenten Motions- og Legerum i skoven Knurrenborg Vang ved Fredensborg
Parkering: Der er p-pladser ved indgangen til skoven – både fra Langstrupvej og fra Kongevejen

Mød bare op – det er gratis, og der er diplom og medalje til børnene
Tilmelding er ikke nødvendigt, du møder bare op. Udover diplom og medalje til børnene er der en folder med kort, vand og frisk frugt til alle fremmødte.

Om Find vej i Knurrenborg Vang
Find vej i Knurrenborg Vang er en lettilgængelig udgave af orienterings-sporten. På et kort over skoven er der markeret 13 poster, hvortil der hører en lille fortælling fra skovens historie. Der er desuden taget et foto ved hver post, så du kan prøve at genfinde motivet fra billedet i virkeligheden. Som noget nyt er der også opstillet pæle med klippetænger, så det er blevet nemmere at finde posterne, ligesom der er udviklet en quiz til mobiltelefoner, som du også kan prøve.

Find vej dagen - hvert år i april
Det er ikke kun i Fredensborg, at der foregår noget i skoven den 30. april. På Find vej dagens hjemmeside finder du en samlet oversigt over en række arrangementer over det ganske land, der tilbyder store som små en gratis natur- og motionsoplevelse på dagen: www.findvejdagen.dk

Hvis du har brug for yderligere information om arrangementet, så er du velkommen til at kontakte Gang i Fredensborg på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio