Skip to main content

Kandidater til Handicapprisen søges

10. oktober 2013

Fredensborg Kommunes Handicappris bliver i år uddelt for femte gang, og prisen vil blive overrakt på FN’s internationale handicapdag den 3. december 2013.

 

Fredensborg Kommunes Handicappris bliver i år uddelt for femte gang, og prisen vil blive overrakt på FN’s internationale handicapdag den 3. december 2013

Prisen tildeles privatpersoner, foreninger, organisationer eller erhvervs-livet, som i særlig grad har ydet en indsats for, at mennesker med handicap i Fredensborg Kommune kan deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre.

Handicapprisen 2013 tildeles ud fra følgende tildelingskriterier:  

•         at have skabt forhold, der kan bidrage til en forøget livskvalitet hos mennesker med handicap.

•         at have skabt mulighed for, at mennesker med handicap kan deltage på lige fod med øvrige borgere

•         at have skabt arbejdspladser for mennesker med handicap.

•         at have skabt aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for mennesker med handicap.

•         at have forbedret handicaptilgængeligheden i kommunen

•         at have bidraget til større almen viden om handicappedes forhold

•      at have bidraget til en større grad af inkludering af mennesker med handicap i det offentlige rum

 

Sidste år gik prisen til Fredensborg Lydavis, der gennem de sidste ca. 11 år har leveret lokale nyheder til blinde og svagtseende.

Kender du en person, forening, organisation eller privat firma som du mener, bør komme i betragtning til Handicapprisen skal du sende din indstilling til Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal, att: Specialkonsulent Niels Møller Andersen eller pr. e-mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

{fcomments on}

Lyt til netradio