Skip to main content

Gensyn med Billy Cross og venner på Nødebo Kro

8. januar 2024

Billy Cross og hans fantastiske musikere trodser igen kulde, sne og slud i januar og byder på god, gammel rock og rul tilsat en passende mængde humør og uforlignelig spilleglæde, når Billy Cross og hans venner Mick Schack, Dan Hemmer & Mads Wegner giver koncert fredag den 19. januar kl. 21.00.

Det er en mangeårig tradition, at man kan møde Billy Cross på Nødebo Kro en fredag i januar måned, og Kroens lokaler plejer at være fyldt til bristepunktet. De fire musikere elsker Rock'n'Roll og Rhythm’n Blues, og sammen får de musikken til at swinge på deres egen helt særlige måde. Billy Cross på guitar, Mads Wegner på bas, Dan Hemmer på hammondorgel og Mik Schack som rytmesektionen på vaskebræt.

Billy Cross kom til Danmark på en ferietur i Europa i 1974. Ved en koncert møder Billy sin kommende danske hustru og slår sig ned i København. I Huset i Magstræde (Musikcafe'en) sidder Mik Schack som booker og møder Billy Cross, der tropper op for at demonstrere sit guitar-spil. I årene, der følger, får Billy spillet i mange forskellige konstellationer og sat sin gode lyd til folk som C. V. Jørgensen, Bjørn Afzelius og selvfølgelig i et stort samarbejde med Delta'erne, der kommer til at hedde Delta Cross Band. Billy Cross er gennem årene blevet en kærkommen del af den danske rockscene og en yderst velkommen ”hus-kapelmester” på Nødebo Kro.

Inden musikken starter, kan man spise middag kl. 19 med en to-retters menu for kun 180 kr. (155 kr. for medlemmer af Forsamlingshusets Venner). Mad & Musik billetter skal købes i forsalg på kulturhusets hjemmeside www.noedebo-kro.dk senest onsdag den 17. januar kl. 12.

Billetter til musikken koster 250 kr. inkl. gebyr ved indgangen og i forsalg på www.noedebo-kro.dk. Medlemsbilletter til 200 kr. sælges kun i forsalg. Gratis adgang med årskort.
Der er kun ståpladser i salen.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio