Skip to main content

Fredensby Legepark var en aprilsnar - vi beklager

2. april 2024

Vores historie om at Alexander House grunden i Fredensborg skulle laves til en legeplads, blev hurtigt gennemskuet som en aprilsnar. Men den fik da alligevel en del opmærksomhed og en hel del klik, via vores opslag på Facebook.

Facebook opslaget fik også en række kommentarer, der dels viste at artiklen var en aprilsnar, men at idéen slet ikke var så dum endda og en enkel læser henviste også til Madsbyparken i Fredericia, der faktisk er den direkte inspiration til vores aprilsnar. Det kan bemærkes at et par byrådsmedlemmer også havde "liket" opslaget, så man kan måske håbe, at idéen på et tidspunkt kan komme med i overvejelserne, for den fremtidige anvendelse.

Her følger en række af læserkommentarerne, vi fik på Facebook:

- Spændende fremtidsperspektiver, den kan forhåbentlig være klar til indvielse 1. april 2026

- Det er ellers en god ide

- Der kan kun være aprilsnar

- Ja det kunne jo være fedt hvis der for en gang skyld blev lavet noget til byens unge. Et sjovt samlingspunkt for aktivitet og samvær.

- Tragikomisk at dette ikke er sandt

- Egentlig er det ret så ærgerligt at det bare er en spøg

- Madsbyparken i Fredericia tiltrækker folk fra hele landet. Mekka for børnefamilier. Sådan er sted gad jeg godt have i baglommen. Og jeg er heller ikke i tvivl om at det kunne øge turismen. Jeg kender ikke til budget for legeparken i Fredericia. Den ejes af Fredericia kommune.Det er ihvertfald helt sikkert en bedre idé end en svømmehal

- snaren er faktisk ikke så dum, ind til videre langt bedre en alle andre forslag

Fik du ikke læst artiklen kan den læses her: Fredensby Legepark etableres på Alexander House grunden

Lyt til netradio