Flere muligheder for friluftsliv på vej til børn og unge i Fredensborg
Friluftsrådet har med Udlodningsmidler til Friluftsliv uddelt 13 komma 4 millioner kroner til 170 projekter over hele landet. I Fredensborg kommune er der uddelt midler til tre projekter hos henholdsvis Fredensborg Naturskole, Ungfredensborg og Børnehuset Sletten.
Projekterne fordeler sig på tre temaer: Fysiske rammer for friluftsliv, vandfriluftsliv, og børn og unges friluftsliv. Knap halvdelen af de støttede projekter på landsplan, er målrettet børn og unges friluftsliv, mens en anden betydelig del af projekterne omhandler etablering af friluftsfaciliteter såsom bål-/madpakkehytter, sheltere, både- og badebroer og stier.
"I takt med at vi bliver flere naturbrugere, stiger behovet for at understøtte et bæredygtigt friluftsliv. Det er derfor glædeligt, at vi kan bevillige støtte til projekter, hvor der tages hensyn til natur og miljø," siger Winni Grosbøll der er Direktør hos Friluftsrådet
Fredensborg Naturskole har modtaget midler til undervisningsforløb i det fri, hvor elever får praktisk læring om håndværk, snitning og bæredygtigt træ. Målgruppen er folkeskoler og ungdomsskoler i Fredensborg Kommune.
Ungfredensborg har modtaget midler til opstart af SUP-aktiviteter som undervisnings- og fritidstilbud for børn og unge i Fredensborg Kommune. Det til sige udstyr som padleboards, våddragter og svømmeveste.
Børnehuset Sletten får tilskud til etablering af udemiljø, der skal styrke børns naturoplevelser gennem leg, sanser og læring. Til pilehytter, plantekasser, beplantning, læringstavler med videre.
Udlodningsmidler til Friluftsliv er en del af overskuddet i Danske Lotteri Spil og Det Danske Klasselotteri.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.