Cykeltur i de fredede områder
Danmarks Naturfredningsforening i Fredensborg arrangerer en cykeltur rundt i kommunen til de fredede områder. Turen afvikles søndag den 24. august kl. 9.30 – ca. 13.30.
Danmarks Naturfredningsforening i Fredensborg arrangerer en cykeltur rundt i kommunen til de fredede områder. Turen afvikles søndag den 24. august kl. 9.30 – ca. 13.30
Med start fra Nivå Station kører man forbi de mange lergrave til Nivå Havn og videre til Sletten Fiskerleje og Humlebæk Havn. Herfra til Babyloneskoven med stenaldergrave og – fra en langt yngre tid – Humlebæk fiskernes tjærelad. Skovene omkring Krogerup er næste mål – og dernæst det nye byudviklingsområde Humlebæk Syd, hvor man kan glæder sig over landskaberne og udsigterne, som de er i dag.
Der køres tilbage til Nivå Station gennem den nye Dageløkke Skov. Gert Lusty er turleder. Turen, som arrangeres i samarbejde med Cyklistforbundets afdeling Hørsholm Fredensborg, er på 15-20 km.
Mødested: Nivå Station øst (ved stationsbygningen).
Ingen tilmelding.
Husk madpakke og drikkevarer.
Gratis.