Billedværksted for voksne
Sommerens Billedværksted for voksne på Louisiana - dage med Poul Gernes, Picasso - inspiration og fordybelse tirsdag den 2., onsdag den 3., torsdag den 4. og fredag den 5. august, kl. 11-16.
Sommerens Billedværksted for voksne på Louisiana - dage med Poul Gernes, Picasso - inspiration og fordybelse
tirsdag den 2., onsdag den 3., torsdag den 4. og fredag den 5. august, kl. 11-16.
Sommerens Billedværksted for voksne tager udgangspunkt i Louisianas sommerudstilling Poul Gernes. Jeg kan ikke alene – vil du være med? med bl.a. hans mange eksperimenter, hans farverige systemmaleri – hans ”Lotteristriber”, de folkelige monumenter, ”Pyramiden”, de svævende ”Lakridskonfekt”, ”Musetrappen” og ”Drømmeskibet” – i udstillingen Louisiana on Paper. Picasso før Picasso med den geniale kunstners tidligste tegninger og i værker fra museets samling.
Billedværkstedet, der ledes af Louisianas kunstformidlere, henvender sig til dem, der har lyst til at fordybe sig i de enkelte værker og få fingrene i kunstens materialer og teknikker.
Hver dag indledes med introduktion til dagens emne.
Herefter følger en dialogbaseret omvisning, hvor man taler om værkerne og tegner skitser.
Og bagefter arbejder man i værkstedet med forskellige materialer og teknikker, der knytter sig til udvalgte værker.
Maleri, skulptur, formgivning og grafik står blandt andet på programmet.
Sommerens Billedværksted løber over én uge (uge 31) og afsluttes med fernisering fredag den 5. august kl. 16-17, hvor familie og venner er velkomne.
Prisen for at deltage er 2100 kr. – 1900 kr. for medlemmer af Louisiana Klubben – og det inkluderer omvisning, værkstedsarbejde, materialer, frokost og entré til museet.
Tilmelding og yderligere oplysninger på www.louisiana.dk.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.