Basquiats hoveder indtager Louisiana

Fra fredag den 30. januar åbner Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk udstillingen Headstrong med værker af den legendariske kunstner Jean-Michel Basquiat. Udstillingen samler 50 værker på papir, alle kredsende om ét centralt motiv: hovedet – og er den første museumsudstilling, der udelukkende fokuserer på Basquiats skildringer af menneskehoveder.

Jean-Michel Basquiat slog igennem i 1981 i et eksplosivt mylder af hoveder, kroppe og symboler. Som den første sorte amerikanske kunstner opnåede han både kunstverdenens og pressens fulde opmærksomhed og blev et ikon for en ny tid, hvor kunst, musik og gadekultur smeltede sammen.

Basquiat var fuldt bevidst om sin rolle som kunstner i en epoke, hvor hiphoppen satte nye rytmer i verden. Han dukkede op i gaderne, på klubberne og på New Yorks kunstscene med en energi, der var umulig at overse. Tegningerne af hoveder bærer præg af en ung sort kunstners bevidsthed, selv om de hverken rummer ord eller tydelige symboler, der direkte peger i den retning. Med sin kunst åbnede Basquiat dørene for andre kulturer, stemmer og identiteter – en betydning, der i dag rækker langt ud over samtidskunsten.

Et privat spor i kunstnerskabet

Med værkerne på papir får publikum samtidig et indblik i det pres, Basquiat både pålagde sig selv og blev udsat for. Rollen som pioner havde en pris. Da presset blev for stort, døde han blot 27 år gammel. Som hans yngre kollega Alvaro Barrington har bemærket, kan Basquiats biografi nemt skrives i punktform – men ikke hans kunstneriske talent, som var fundamentet for hans succes.

Headstrong er centreret om værker fra perioden 1981–1983, som regnes for Basquiats mest produktive og eksperimenterende år. Her blev det menneskelige hoved et tilbagevendende motiv, udført med interesse for anatomi, karikatur og symbolsk abstraktion. Hovederne udgør et selvstændigt, men afgørende bidrag til hans samlede praksis. Udstillingen rummer også ét maleri fra perioden, det ikoniske Untitled (Skull) fra 1982, et hovedværk i Basquiats produktion.

Meget tyder på, at tegningerne af hoveder var et mere privat anliggende for kunstneren og forblev ukendte i hans levetid. I modsætning til de ekspansive malerier og collager fremstår disse værker indadvendte og koncentrerede. Her er ingen tekst, ingen historiske referencer – kun ansigter, der træder frem som fanget i en lyskegle.

Hoveder – ikke portrætter

Hovederne er næsten udelukkende udført med oliestift og kendetegnes ved deres umiddelbarhed og fysiske tilstedeværelse. Mange synes at være blevet til på gulvet, hurtigt og intenst. At Basquiat valgte at holde dem for sig selv, peger på en vedholdende undersøgelse af hovedet som både motiv og tema – en proces, hvor noget arbejdes igennem snarere end vises frem.

Basquiats hoveder kan ses i forlængelse af modernismens pionerer som Picasso og Klee, men de rummer også en grundlæggende interesse for forholdet mellem menneskets indre og ydre. Mund, ører og øjne fungerer som kanaler mellem det, vi ser, og det, vi er. Værkerne er ikke portrætter i traditionel forstand, men hoveder i en udvidet betydning – og måske også spor af kunstnerens egen subjektivitet.

Med Basquiat – Headstrong føjer Louisiana endnu en markant udstilling til rækken af præsentationer af værker på papir, hvor museet tidligere har vist blandt andre Philip Guston, David Hockney, Nancy Spero, Vija Celmins, George Condo, Richard Prince og Ed Ruscha.

Udstillingen kan opleves på Louisiana frem til den 17. maj.