Skip to main content

Baderåd: Pas på algerne!

30. juli 2013

Det varme sommervejr betyder flere gæster på kommunens strande. Men de høje temperaturer har sat gang i opblomstringen af alger i de indre danske farvande.

Det varme sommervejr betyder flere gæster på kommunens strande.  Men de høje temperaturer har sat gang i opblomstringen af alger i de indre danske farvande. 

Algerne kan være giftige og udgør en særlig risiko for små børn, der leger i vandkanten, og hunde som drikker af vandet.

Algerne har allerede ramt flere strande langs Øresund, men forekomsten afhænger af vind og vejr – og de kan forsvinde lige så hurtigt, som de er dukket op.

Fredensborg Kommune overvåger algesituationen tæt. Ved den seneste inspektion af de kommunale strande blev der ikke fundet alger i større mængder. Situationen kan dog ændre sig, og derfor bør badegæsterne se sig nøje for, når de går i vandet.

”Det er en god idé, at undersøge badevandet, inden man går ud at bade. De blågrønne alger kan være giftige og give udslet på kroppen. Badegæsterne skal derfor følge kommunens algeråd og holde sig til solbadning, hvis man er tvivl om risikoen.”, siger biolog Helle Utoft Rasmussen fra Vand– og Naturteamet i Fredensborg Kommune.

Fakta: Gode algeråd

Kommunen har netop sat nye skilte op på alle kommunens strande, der bl.a. på 4 sprog advarer om faren ved alger og giver følgende råd:

  1. Se efter, om der er opstillet skilte, som fraråder badning.
  2. Lad være med at bade, hvis du ikke kan se dine fødder, når du går i vand til knæene.
  3. Lad ikke børn eller dyr lege i vand med kraftige skumdannelser eller algeopblomstringer – heller ikke selv om vandet er mere klart længere ude.
  4. Lad aldrig dyr drikke af vand, hvor der er algeopblomstring.


Kommunen vil sætte skilte op og fraråde badning ved meget høje koncentrationer af alger på de konkrete strande og informere via kommunens hjemmeside
www.fredensborg.dk

Se mere på: http://www.fredensborg.dk/oplevelser/badevandsudsigten/hvad+kan+forurene+badevandet

Se DMI’s algevarsling: http://www.dmi.dk/hav/satellitmaalinger/algekort/


De kommunale strande i Fredensborg Kommune er:

Babylone Strand, Bjerre Strand, Esrum Sø – Sørup, Nivå Strand, Mikkelborg Strandpark, Peter Mads Strand og stranden syd for Humlebæk Havn (ved roklubben)

{fcomments on}

 

 

 

 

 

 

Lyt til netradio