Antorini følger elevers nye skoledag i Nivå
Undervisningsminister Christine Antorini får nu muligheden for ved selvsyn at se, hvordan elever, lærere og ledelse får den nye skolereform til at fungerer i praksis.
Undervisningsminister Christine Antorini får nu muligheden for ved selvsyn at se, hvordan elever, lærere og ledelse får den nye skolereform til at fungerer i praksis.
Det sker fredag den 29. august, hvor ministeren besøger både ind- og udskolingen på Nivå Skole i Nordsjælland.
Her vil Christine Antorini blandt andet kunne se, hvordan eleverne i 5.D arbejder med det nye fag Håndværk og design, hun får mulighed for at se, hvordan skolen arbejder med at sikre eleverne 45 minutters bevægelse hver dag, hun skal møde eleverne fra skolens elevråd til en snak om skolereformen, og så får ministeren et særligt indblik i Madzonen, hvor eleverne er med til at drive kantine og samtidig får konkret fagligt udbytte.
”Vi er rigtig glade for, at undervisningsministeren har mulighed for at komme og besøge en af vores skoler for at se, hvordan vi arbejder med de nye elementer i skolereformen.
Der er både nye fag, nye undervisningsformer og nye måder at organisere skoledagen på, og selvom vi jo lige er startet, er jeg sikker på, at ministerens besøg på Nivå Skole både vil give hende inspiration og nyttig viden om hverdagen med den nye reform”, siger Hanne Berg, formand for Børne- og Skoleudvalget i Fredensborg Kommune.
Besøget varer en time og 30 minutter og startes på Nivå Skole Syd med de yngste elever fra 0. til og med 5. klasse. Skoleleder Finn Øland og en delegation med blandt andre udvalgsformand Hanne Berg og Skole- og Institutionschef Sus Emmery tager i mod og viser ministeren rundt. Efter cirka 45 minutter går turen videre til Nivå Skole Nord, hvor de ældste elever holder til.
”På Nivå Skole har de taget intentionen med folkeskolereformen til sig.
Bevægelse indgår som en naturlig del af undervisningen. Eksempelvis har én af skolens matematiklærere udviklet et orienteringsløb, hvor eleverne løser regnestykker ved posterne.
Samarbejdet med en kok fra Årstiderne om Madzone-konceptet er et fint eksempel på det samspil med det omkringliggende samfund, som er en del af reformen.
Det er den slags erfaringer, vi skal dele på tværs af skoler, nu når folkeskolereformen skal gøres til virkelighed ude på skolerne,” siger undervisningsminister Christine Antorini.
Program for besøget fredag den 29. august kl. 11.30 – 13.00:
Sted: Nivå Skole Syd, Niverødvej 38, 2990 Nivå
11.30: Ankomst og modtagelse
11.35: Besøg hos 5.D i Håndværk og design – nye fag
11.45: Besøg i Musik for 3. årgang – samarbejde med eksterne partnere - Fredensborg Musikskole
11.55: Besøg i Dansk og Matematik for 3. årgang – bevægelse i undervisningen
12.05: Afgang fra Nivå Skole Syd i bil
Sted: Nivå Skole Nord, Mariehøj 501, 2990 Nivå
12.15: Ankomst
12.15: Madzonen – med 6. årgang i kantinen, der drives af skolens elever sammen med skolens kok
12.30: Møde med elevrådet – forventninger til skolereformen
12.40: Møde med skolelederen – de første erfaringer med skolereformen (uden presse)
13.00: Tak for i dag.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.