Skip to main content

Afslutningskoncert med unge talenter fra Fredensborg Musikskole

20. maj 2025

Der venter publikum en festlig musikoplevelse, når Fredensborg Musikskoles talentfulde FOKUS-elever afslutter undervisningsåret med koncert tirsdag den 27. maj kl. 19.00 i Rådhuskælderen i Kokkedal.

FOKUS-linjen er et tilbud for særligt engagerede elever, som i ni måneder har fordybet sig i musikalsk udvikling gennem ekstra undervisningstid og tillægsfag som teori, hørelære, sammenspil og koncerttræning. Det hele kulminerer i en koncert, hvor de 11 elever præsenterer det, de har arbejdet med i årets løb.

Aftenen byder på både solonumre, duetter og et stort fællesnummer – arrangeret af musikskolens orkesterlærer – med fokus på sammenspil og fællesskab. Publikum får dermed et unikt indblik i, hvad det vil sige at være en del af FOKUS-linjen.

Koncerten fungerer samtidig som generalprøve for elevernes optræden ved Musikskolens 50-års jubilæumsfestival den 14. juni i Fredensborg by. Her kan man opleve dem både på Amfi-scenen og rundt omkring i byen som solister og i mindre ensembler.

Koncerten den 27. maj er gratis og åben for alle.

Sted: Rådhuskælderen, Egevangen 3B, Kokkedal
Tid: Tirsdag den 27. maj 2025 kl. 19.00

Læs mere om Musikfestivalen på: www.fredensborgmusikskole.dk 

Lyt til netradio