KOMMUNALVALGET 2013 I Fredensborg Kommune
5 spørgsmål fra Kulturelt Samråd til de opstillede partier om demokrati, sammenhængskraft og medejerskab.
5 spørgsmål fra Kulturelt Samråd til de opstillede partier om demokrati, sammenhængskraft og medejerskab.
---------------------------------------------
En proaktiv kulturpolitik?
Fredensborg Kommune har et stramt budget, men i stedet for passivt at vente på bedre tider har byrådet handlet forbilledligt proaktivt i forbindelse med byfornyelsesprojekter og har derved fået store tilskud fra forskellige fonde og boligselskaber.
Der kunne handles lige så proaktivt inden for kulturområdet, fx efter input fra kulturelle foreninger eller Kulturelt Samråd.
Et er at få idéerne, men de kulturelle foreninger vil typisk mangle de resurser, det kræver at få en idé undersøgt i alle dens aspekter.
Her tænkes fx på, at der snart frigives en større stationsnær grund i Humlebæk, hvor det vil være muligt at placere et nutidigt, centralt multikulturhus.
Hvad er partiets holdning til en mere proaktiv politik på kulturområdet?
Folkeoplysningsudvalg eller ej?
Efter det seneste kommunalvalg besluttede politikerne i forbindelse med konstitueringsaftalen at nedlægge Folkeoplysningsudvalget.
I stedet blev dannet
I det kommende byråd kan man beholde det nuværende
2. Hvordan stiller partiet sig til formen for folkeoplysning?
Direkte eller repræsentativt demokrati?
Beslutningen om at nedlægge Folkeoplysningsudvalget var indeholdt i en hemmeligholdt konstitueringsaftale og kom som lyn fra en klar himmel efter valget.
Den form for aftaler må betegnes som mindre demokratiske forstået på den måde, at beslutningerne ikke er lagt ud til vælgerne forud for valget.
Hvordan stiller partiet sig til det, man kan kalde de skjulte aftaler eller beslutninger?
4. Sammenhængskraft og medejerskab
Byrådet uddeler en række priser. Arkitekturprisen, Foreningsprisen, Fritidslederprisen og Kulturprisen.
Priserne er med til at styrke interesse og sammenhængskraft.
Tidligere blev nogle af kommunens borgere indbudt til at deltage i udformningen af statutter og udvælgelsen af præmieringer og prismodtagere.
Sådan er det ikke længere, nu består alle de nævnte komiteer kun af politikere.
Statutten om at modtageren af Kulturprisen skulle bo i kommunen samt være frivillig og ulønnet er fjernet, og i 2013 var kulturprisuddelingen ydermere blevet en lukket fest for særligt indbudte.
4. Skal det blive ved med at være sådan? Og skal det i givet fald også gælde det kommende bygningsforbedringsudvalg?
En kulturpolitisk handlingsplan?
Fredensborg Kommune har vedtaget en meget generel Folkeoplysningspolitik samt en Kultur- og idrætspolitik.
Men der findes ikke en egentlig kulturpolitisk handlingsplan.
Hvad er partietsholdning til at Fredensborg Kommune får en kulturpolitisk handlingsplan i næste byrådsperiode?

{fcomments on}
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.