Skip to main content

DEBAT: .En anderledes valgannonce

1. november 2013

 af: John Sylvester

Humlebæk

 

 

Ulla Hardy-Hansen (K) der kandiderer til borgmesterposten i Fredensborg Kommune har en valgannonce i Uge-Nyt der på flere punkter adskiller sig lidt fra strømmen af velmenende og lovende valgløfter.

Ullas udsagn har noget kant, det skaber debat og uenighed og det er godt for demokratiet. Jeg er fx uenig i, at det er skadeligt for vores danske kulturarv at vi udfordres med ’globale indtryk’

Vi bor i en multietnisk kommune og oplever derfor nye kulturformer, men jeg mener ikke ’vi bombarderes med tvivlsomme globale indtryk’ – og dermed ender ’i en multietnisk smeltedigel’

Valgannoncens overskrift er ’Kulturens æble skal skrælles - hver dag’.

Jeg ved ikke rigtigt hvad der menes, men jeg har hørt at de gode vitaminer sidder lige under skrællen.

Derfor skal vi passe på at vi ikke smider noget godt på komposten bare fordi det er et nyt ’globalt indtryk’.

Vi skal ikke blive bekymret for vores danske kulturarv når vi opdager, at der er kommet andre kulturformer til vores kommune.

Det er måske kulturformer som skal vurderes åbent og fordomsfrit, når der skal uddeles kulturpriser i fremtiden.

 

John Sylvester

Humlebæk

{fcomments on}

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio