Skip to main content

DEBAT: Virksomheder er et grundstof

15. september 2014

 

Af formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe Per Frost Henriksen

 

 

Borgmester Thomas Lykke Pedersen var langt før valgkampen og også i valgkampen fortaler for, at erhvervslivet skal tilgodeses. Socialdemokraterne er meget optaget af, at det er nemt for virksomheder at kommunikere med Fredensborg Rådhus og at sagsbehandlingen både skal være smidig og hurtig. Fokusere på at få flere i arbejde hurtigst muligt.

Socialdemokraterne er parate til, at få et livligt iværksætterhus lokalt, hvor nye iværksættere får power til at fortsætte som selvstændige, får det vigtige puf, der giver nerven i en ny virksomhed, der kan skabe overskud, arbejdspladser og positiv omtale.

Seriøs erhvervspolitik er vigtigere end smarte bemærkninger om musik-ikonet Rene Dif skal være iværksætterguru og om posthusgrunden i Humlebæk skal være vækstmotor i Fredensborg kommune. Lad os tænke bredere og større og få fokus på det, at skabe arbejdspladser og ordenlige vilkår for dem der skal arbejde der, fremfor smarte overskrifter.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen har længe været fortaler for, at erhvervslivet skal have bedre vilkår. Derfor er byggesagsgebyret og den særlige virksomhedsskat dækningsbidraget nedsat de senere år. Borgmesteren gør også alt hvad der er muligt for, at lokale erhvervsdrivende er med i udbud om kommunale opgaver, selvom der er strenge udbudsregler og han kæmper en kamp for at flere arbejdspladser til kommunen, vel at mærke på ordentlige arbejdsvilkår, hvor klausuler om at anvende lærlinge og undgå social dumping er naturligt.

Det er ikke tilfældigt at præmisserne for at vinde kommunens eftertragtede erhvervspris blandt andet er, at vedkommende fremmer mangfoldigheden i kommunen og rummeligheden på arbejdsmarkedet, fremmer åbenhed og dialog, får skabt øget og positivt fokus.

Bedre erhvervsvilkår er ikke ligegyldige punktnedslag, det er et langt sejt træk, hvor erhvervsliv og kommune sammen får fokus på gode vilkår og det at skabe en attraktiv kommune, hvor det er værd at skabe arbejdspladser. Virksomheder er et grundstof, der er forudsætningen for attraktive ordentlige arbejdspladser

Af formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe Per Frost Henriksen

 

 

Lyt til netradio