DEBAT: En god proces

af: Bo Hilsted Byrådsmedlem(S)

Socialdemokraterne deler – naturligvis – den radikale glæde over, at udbygningen af udearealerne på Humlebæk Skole, udskolingen på Baunebjergvej er blevet fremrykket.
Ikke mindst fordi det var Socialdemokraterne, der fik afsat midler til renovering af legepladsen, hvorefter et enigt Børne og Skoleudvalg nikkede til det velforberedte og visionære oplæg.
Og på et dialogmøde kort før valget erklærede samtlige partier deres opbakning til projektet, så det er da glædeligt, at alle har holdt ved deres løfter, selvom det udfordrer Kommunens økonomi i 2014.
Med folkeskolereformens oplæg til længere skoledage vil der være øget behov for tidssvarende udearealer på vores skoler, og da det er veldokumenteret, at motion fremmer evnen og lysten til at lære hos de fleste elever, er der grund til at være glad for denne opgradering af faciliteterne på Baunebjergvej.
Bo Hilsted
Byrådsmedlem(S)
Bregnevænget 37
3050 Humlebæk
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.