DEBAT:..En Cepos-undersøgelse
Indlæg fra Thomas von Jessen
Der er på baggrund af Undersøgelser foretaget af Dansk Industri og Cepos behov for, at Fredensborg Kommunes direktion op til budgetseminaret 3. maj 2013 udarbejder en plan for, hvordan kommunen kan komme i den bedste halvdel af landets kommuner, hvad angår omkostninger for kommunal service, kommunal sagsbehandling og borgerbetjening samt skatter, gebyrer og afgifter for erhvervslivet, og at denne plan vil indgå i budgetdrøftelserne for 2014-2017.
En Cepos-undersøgelse viser, at Fredensborg Kommune i budget 2012 ligger som nr. 88 (ud af 98) mht. høje omkostninger for den kommunale service. Ved siden af dette viser en anden undersøgelse udarbejdet af DI, at Fredensborg kommune ligger nr. 94 (ud af 98) i kommunal sagsbehandling og borgerbetjening og nr. 95 (ud af 98) mht. høje skatter, gebyrer og afgifter for erhvervslivet. Der er et særdeles tankevækkende misforhold, idet Cepos’ undersøgelse placerer kommunen som nr. 88 i høje omkostninger for kommunal service, og at DI placerer kommunen som nr. 94 i dårlig borgerbetjening. Der er brug for handling nu.
Fredensborg Kommune har tilsyneladende endnu ikke udnyttet synergieffekten af kommunesammenlægningen, og kommunen må placerer sig blandt de 49 bedste kommuner i landet.
Thomas von Jessen, (C)
{jcomments on}