Skip to main content

Læserbrev: Venskabsbyerne fortsætter – men samarbejdet får en ny form

21. september 2026

Suzan Daoud (S),
Formand for Venskabsbyforum

Jeg har fået flere henvendelser fra medlemmer af venskabsbyklubberne, som er bekymrede over ændringen af venskabsbyforum. Jeg forstår godt bekymringen. Gennem mange år har flere klubber været med til at skabe stærke relationer til vores venskabsbyer og mellem borgere, foreninger, skoler og institutioner.

Det er derfor vigtigt at slå fast, at klubberne ikke nedlægges, og deres aktiviteter skal ikke ophøre.

Det, der ændres fra 2027, er organiseringen af kommunens venskabsbysamarbejde. Det nuværende venskabsbyforum erstattes af et nyt nordisk samarbejde med blandt andet fokus på unge og nye former for samarbejde.

Samtidig oprettes en Fællesskabspulje på 1,6 mio. kr. årligt, som foreninger, klubber og borgere kan søge til konkrete aktiviteter og projekter. Venskabsbyklubberne er naturligvis også velkomne til at søge støtte til deres aktiviteter.

Ændringen betyder altså ikke, at kommunen ønsker at afvikle de relationer og det engagement, som gennem mange år er blevet opbygget. Tværtimod er ambitionen at skabe nye muligheder for, at borgere og foreninger fortsat kan være en aktiv del af det internationale samarbejde.

Relationerne forsvinder ikke, fordi organiseringen ændres. Det vigtigste er, at engagementet fortsætter – og at vi skaber plads til både eksisterende og nye former for samarbejde.


 Relateret læserbev fra Berleburgklubben: Læserbrev: Vedr. kommunens venskabsbysamarbejde


 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio