9. februar 2018
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sætter nu gang i et stort naturgenopretningsprojekt, der skal gøre Søborg Sø i Nordsjælland til en fuglemagnet. De 93 mio. kroner, som det vil koste at gennemføre genopretningen af Søborg Sø, har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen nu fundet. Dermed kan arbejdet begynde allerede i år. De 93 mio. kroner findes ved, at der i de kommende år sælges statsejede ejendomme uden stor naturmæssig værdi.