Nyhedsbrev til medlemmerne for 2023
Radio Humleborg har nu været i luften siden marts 1988, og er blevet kendt som en rigtig god lokalradio i Fredensborg kommune, hvor den har været til stor gavn og glæde for rigtig mange på vor egn og i oplandet.
Radio Humleborgs støtteforening "Lyden" har brug for økonomisk opbakning fra lokalbefolkningen for at skabe det økonomiske grundlag for lokalradiodriften i Fredensborg kommune.
Lyden laver forskellige arrangementer i årets løb. Siden 1997 har vi, som Fredensborg Jazzklub, haft stor succes med hyggelig traditionel jazz i Fredensborg Bio. Disse jazzarrangementer blev i 2009 flyttet til Festsalen i Fredensborghusene. Men efter Henrik Rasmussen stoppede efter ca. 10 succesfulde år, var vi på en kort visit på Store Kro. Så var der en corona pause, og vi måtte starte op fra punkt 0.Vi fik anbefalet at kontakte Fredensborg Golf Club. Det blev en kæmpe succes, og arrangementerne tiltrækker mange danseglade nordsjællændere, hvilket betyder, at der ofte bliver hurtigt udsolgt. Læs mere under jazzklubben på www.humleborg.dk
Støttemedlemmer og en god økonomi er nødvendig for at lave nogle gode, spændende og underholdende programmer, med og om lokalbefolkningen i vort område.
Som kasserer for støtteforeningen vil jeg gerne opfordre jer til fortsat at støtte radioen, for uden penge er det umuligt at drive en professionel lokalradio. Vi kalder det lokal ”radio-licens". Dit bidrag medvirker til at holde gang i RADIO HUMLEBORG på 104,3 MHz, den lokale radiostation i Fredensborg.
De frivillige medarbejdere bruger rigtig megen tid på at producere de forskellige programmer. Selvom medarbejderne er ulønnede, så der store udgifter forbundet med at lave lokalradio. Alene omkostningerne til Koda og Gramex for at spille musik løber op i ca. 50.000 kroner årligt, så hvert et støttebidrag er velkomment.
Et medlemskab af " Lyden " koster kun 50 kr. for enkelt medlem, og 80 kr. for husstands medlemskab. Foreninger og virksomheder betaler 250,- kr. årligt.
Kontingentet bedes indbetalt på ”LYDEN’s” konto i NORDEA. Reg. nr. 2276 konto nr. 0721 761894 senest 1. april 2023. Husk at skrive indbetalers navn.
Kontakt støtteforeningens formand Ole Holde på adresse
Lydens bestyrelse: Ole Holde, Daniel Jørgensen, John Macko, Poul Blæsbjerg og Lone Holde .
Med venlig hilsen fra kasserer Lone Holde
26 27 92 25
Bestyrelsen 2022/2023
Ole Holde, formand (valgt til 2023)
Lone Holde, kasserer (valgt til 2024)
John Macko, best.medlem (valgt til 2024)
Poul Blæsbjerg, best. medlem (valgt til 2023)
Daniel Jørgensen, best.medlem (valgt til 2023)
Kurt Kammersgaard, revisor (valgt til 2023)
Nyhedsbrev til medlemmerne for 2022
Så er det igen blevet tid til at betale det årlige kontingent til Radiostøtteforeningen ”LYDEN”. Beløbet udgør 50,- kr. for enkeltmedlemmer og 80,- kr. for en hel husstand.
Dit bidrag medvirker til at holde gang i RADIO HUMLEBORG den lokale radiostation i Fredensborg Kommune. Vi kalder det lokal radiolicens.
Radio Humleborg har siden marts 1988 udsendt lokalradio med nyheder, reportager og musik via senderen på toppen af vandtårnet i Veksebo på 104,3 MHz. Vi sender desuden på DAB+ samt via internettet på humleborg.dk
De frivillige medarbejdere bruger tid på at producere de forskellige programmer. Selvom medarbejderen er ulønnede, så er der store udgifter forbundet med at lave lokalradio. Alene udgifterne til Koda og Gramex for at spille musik løber op i næsten 50.000 kr. årligt.
Radiostøtteforeningen driver desuden Fredensborg Jazzklub, der laver musikarrangementer på Fredensborg Store Kro, for med disse aktiviteter at skaffe yderligere midler til lokalradiodriften.
Kontingentet bedes indbetalt på LYDENs konto i Nordea reg. nr. 2276 kontonummer 0721 761894 senest 1. april 2022.
Med venlig hilsen
Lone Holde
kasserer
- Læst: 44158