Ugens billede uge 21
I denne uges udgave af "Fredensborg i billeder og ord" med No Widding, inviterer vi dig med på en radiofonisk tidsrejse gennem Fredensborgs gader og stræder. No Widding fortsætter sin stemningsfulde fortælling om byens forretningsliv i "gamle dage", hvor butikkerne havde sjæl, og alle kendte hinanden.
Hør blandt andet om Bagges Minde, opkaldt efter hustruen til den norske kunstsnedker Daniel Bagge, som arbejdede på slottet. No Widding tager os også forbi det legendariske Sæbehus, boghandleren, Bøgedal Andersens radioforretning – den første i byen med fjernsyn – samt Isenkræmmer Hundahl, Fredensborgs folkebibliotek og det stemningsfulde Jernbanehotel.
Indslaget kan høres i programmet Morgenkrydderen:
Søndag kl. 10–12
Mandag, onsdag og fredag kl. 18–20
On demand fra mandag kl. 20 – lige her på hjemmesiden.
Stil ind og lyt med – bliv klogere på Fredensborgs historie og nyd de varme anekdoter fra en svunden tid.
- Læst: 289