Skip to main content

Podcast: Morgenkrydderen fra uge 34 - 2023

28. august 2023

Nu kan du høre eller genhøre Morgenkrydderen fra søndag den 25. august 2023 med følgende indslag: Reportage fra åbningen af Uge3480, Nyt fra bibliotekerne, Kunstrunden og besøg på Bakkedrages Utzon museum

På programmet er følgende emner og indslag:

Søndag den 20. august gik startskuddet til Fredensborg Festuge - Uge3480. Det skete ved et stort anlagt loppemarked i Fredensborg by. Det blev bakket op af gågadens butikker, flere lokale foreninger og så havde lokal-politikerne også fundet vej. Radio Humleborg sendte semi-live fra åbningen af festugen og flere af disse indslag bringer vi igen.

Så har John besøgt Fredensborghusene på Bakkedraget. Her fik han snak med administrationschef Pál Jauernik. Han fortæller blandt andet om:

  • Det er bofællesskab for udenlandsdanskere
  • Tegnet af Jørn Utzon og indviet den 09 april 1964
  • Næste år er der 60 års jubilæum
  • Sjovt nok havde Jørn Utzon fødselsdag den 09 april
  • Center med restaurant
  • Fællesspisning for samværets skyld
  • Der er 30 rækkehuse i 2 plan, og 47 gårdhavehuse
  • Der er ca 20 års ventetid for nye beboere
  • Aldersbetingelser for nye beboere
  • Leje lokalerne til fest, med mulighed for overnatning
  • Åbent hus og museet

Daniel har igen fat i Fredensborg bibliotekerne for at høre om den kommende tids tilbud og aktiviterer på de lokale biblioteker i kommunen.

Og så har John også lavet et lille indslag med Mette Holmskov der fortæller om Kunstrunden 2023. Kunstrunden finder sted lørdag den 2. og søndag den 3. september.
Begge dage fra klokken 11 til klokken 17. Lyt med og hør hvad det går ud på.

Der er også CyberVejret med IT ekspert Leif Jensen og Lokalnyhederne fra Humleborg Online med Daniel Jørgensen

Udsendelsen er sammensat og præsenteret af Kurt Kammersgaard og kan genhøres i radioen mandag, onsdag og fredag kl. 18.00 - 20.00

 

Lyt til netradio