Podcast: Genhør Morgenkrydderen fra uge 21 - 2023
Nu kan du høre eller genhøre Morgenkrydderen fra søndag den 28. maj 2023. Vi har fjernet musikken, så du kun for de lokale indslag. Denne gang er der indslag om fusion af to jagtforeninger, Nordfors-sagen, mindre "Bøvl" i kommunen og jazzudflugt til Dresden.
Vi bringer en reportage fra Jazz i Dresden, hvor et hold fra Nordsjælland deltog.
I indslaget hører vi
- T C Jazzband, Holland
- Jazzkompagniet, Danmark
- Scandinavian Old Stars, Danmark
- Ole Holde, rejseleder og arrangør
- Kristian Wolf, orkesterleder i Jazzkompagniet
- Kia Florén. Deltager
Den 1. juli bliver Asminderød-Grønholt Jagtforening og Tikøb Jagtforening sammenlagt. Søren Hybschman har gæster fra de to foreninger i studiet til en snak om sammenlægningen, om jagt og deres aktiviteter. Vi hører også om reguleringsjagt af Råger, som lige nu pågår ved Humlebæk Station.
Folketinger vedtager snart en ny lov, der kan få konsekvenser for det lokale Nordfors forbrændingsanlæg, bestyrelsesmedlem i Nordfors - borgmester Thomas Lykke Pedersen, fortæller om sagen.
Så skal vi også høre om, at Fredensborg kommune vil afskaffe "bøvl" - hvad det går ud på, fortæller borgmesteren også om.
Der er også Lokalnyheder fra Humleborg Online med Daniel Jørgensen og CyberVejret med Leif Jensen
Udsendelsen er sammensat og præsenteret af Kurt Kammersgaard og kan genhøres i radioen mandag, onsdag og fredag kl. 18.00 - 20.00
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.