Skip to main content

Podcast: Genhør Morgenkrydderen fra uge 10 - 2025

10. marts 2025

Så er vi klar med Morgenkryddderen, som den lyder for uge 10. Vi skal denne gang både til Fastelavn, til udstilling og så er der portrætsamtale, ugens billede, kulturkalender og lokale nyheder.


John var til Fastelavnsgudstjeneste i Karlebo Kirke søndag den 2. marts. Her deltog mange familier med børn, man afsluttede med at slå katten af tønden. Det var de to sognepræster Karina Juhl Kande og Christian Hyttel der stod for arrangementet. Desuden deltog Nordsjællands Korskoles børnekor.

I reportagen hører vi blandt andet: Christian Hyttel og Karina Juhl Kande, børnekoret, salmesang og tøndeslagningen.

Ugens billede fortalt fra fortid til nutid af No Widding.

Så har vi en portrætsamtale med sognepræst i Humlebæk, Hans-Henrik Ross. Han fortæller om sin opvækst, skolegang og uddannelse, at han kun har haft et embede, at han nu er 66 år og skal forlade jobbet i 2026, og han fortæller om fremtiden efter han går på pension.

Så har vi kulturkalenderen Oplev Fredensborg med Søren Hybschmann.

Så har John været på Humlebæk Bibliotek, da Slettenmalerne lørdag den 1. marts åbnede en udstilling. Her fik han en kort samtale med Rita Johnson der fortalte om Slettenmalerne. Udstillingen kan ses frem til den 14 marts.

Der er også lokale nyheder fra Humleborg Online og Cybervejret med Leif Jensen. Vi skal også høre nyt fra Fredensborg Jazzklub. Ole Holde, der er formand for jazzklubben fortæller om det nylig afholdte arrangement med Papa Piders Jazzband og om det næste arrangement med Anna Novik der afholdes fredag den 28 marts.

Klik her for at lytte

Lyt til netradio