Skip to main content

Mia Martinez vælger musikken

23. januar 2024

Fredag den 26. januar 2024 kl. 12.00 bringer Jazzkanalen en speciel udsendelse med den danske sangerinde Mia Martinz. Programmet koncentreret om Mias interesse for sang og jazzmusik.

I udsendelsen spiller hun nogle af hendes favoritkunstnere samt smagsprøver på tre sange, der bliver inkluderet på hendes kommende album Love & light, der udkommer til foråret.

Mia fortæller om hendes karriere og opvækst, der startede i New York City, blandt andet som backingvocal for Kid Creole & the coconuts og som fortsatte i 1983 da hun kom til København. Her fik hun hurtigt kontakt med den danske pop og rockscene og blev hyret af navne som Gnags og Sanne Salomonsen. Mia havde også en karriere som radiovært på The Voice.

Efter en pause fra musikken er hun nu tilbage og kastet sin kærlighed på den musik hun hørte i barndomshjemmet, nemlig swingende latinjazz med snært af bossa nova, souljazz og verdensmusik.

Udsendelsen bliver genudsendt på følgende datoer: torsdag den 1. februar klokken 13.00, mandag den 5. februar klokken 15 og onsdag den 14. februar Klokken 12.00 samt mandag den 18. december Klokken 15.00. Derefter vil den også blive udgivet som podcast på jazzkanalen.dk

Lyt til netradio