Skip to main content

Mere æstetisk pop og rock på Radio Humleborg

20. juli 2023

Der bliver i fremtiden mere plads til den æstetiske pop og rockmusik på Radio Humleborg. Lokalradioens musikafdeling ønsker en mere moden pop/rock-profil og går fra de sikre hits fra 70erne, 80erne og 90erne til den mere moderne seriøse pop og rockmusik med tråde til den nyere indie genre.

Musikken bliver nok mere alvorlig i sit udtryk end de nuværende mange one-hit wonders, som hidtil er blevet spillet på radioen og så skrues der ved for 60´er og 70´er musikken og op for nyere toner fra 00´erne og frem.

På Radio Humleborg er vi godt klar over, at det ikke er her nye kunstnere, skal breakes og heller ikke her at ungdommens hitlistemusik og clubhits skal præsenteres for lytterne. Derimod handler det om at kræse for musikelskeren.

I fremtiden må man forvente at det ikke nødvendigvis er de helt store hits som bliver spillet, men numre med etablerede kunstnere, der har lavet andet end blot det, som har været et radiohit. Ambitionen er at lytterne vil opleve en mere æstetisk musikprofil i fremtiden.

For eksempel er det oftest A-ha med 'Take on me' eller 'The sun always shines on TV', som bliver spillet. Men der findes andre gode musikalske skatte. Det kunne være 'Manhattan Skyline' og 'Train of thought' eller noget meget senere med dem.

I en tid, hvor der er rift om lytternes gunst og hvor tilbud om podcast og netradio er stor, så må man skille sig ud og ikke nødvendigvis lefle for de samme lyttere. Derfor får man noget andet på Radio Humleborg.

Sammenligner man hitlisterne for vinyl albums og streaming albums, er der også en tydelig forskel.

Streaminghitlisten bæger præg af nutidens letbenede popmusik hvorimod Vinylhitlisten består af udgivelser, der kan betegnes som mere alvorlig og spændende i udtryk. Der er nok også mere rock og indie på vinyllisten, musik som ikke typisk rammer radioernes sendeflade. Det kan man undre sig over i det at livescenen med disse kunstnere også trækker mange folk til. Så hvorfor ikke også præsentere det, for radiolytterne.

Fokus på ikoniske navne

Radiostationens værter bliver ikke underlagt nogle retningslinjer for hvad der må spilles i deres egne udsendelser. Her bestemmer man selv fra egen pladestak. Derimod bliver det de timer med non-stop musik, der får justeret formatet. Samtidig bliver der også indført et koncept med ”Denne times Fokus-kunstner” Det betyder at der i Non Stop timerne bliver spillet én bestemt kunstner hver gang. F.eks. kommer der altid et nummer med Elton John om lørdagen i timen mellem kl. 14-15. Nummeret bliver præsenteret med en lille fakta-speak om kunstneren.

De øvrige kunstnere er U2, Shu-Bi-Dua, Kim Larsen, ABBA, Madonna, Whitney Houston, TV-2 og Gnags. Alle sammen navne, der på hver sin måde har betydet noget for musikbranchen og blevet til ikoner på hvert deres område.

Ændringerne i musikprofilen er påbegyndt for lytterne vil opleve at det sker gradvist de kommende par uger frem.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio