Venstre indbyder til møde om kommunes erhvervspolitik
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og efter et par år med fremgang på ranglisten, gik Fredensborg Kommune tilbage i den seneste måling fra september 2022. I denne måling ligger Kommunen på en 83. plads, ud af i alt 93 deltagende kommuner. Derfor inviterer Venstre til møde om hvordan vi fremover skal tiltrækker flere virksomheder til kommunen.
Med udgangspunkt i Dansk Industris måling, vil Venstre gerne drøfte kommunens kommende erhvervspolitik for perioden 2023-26, som netop har være i høring hos interessenter og som forventes godkendt på byrådsmødet til juni. Den endelige version kendes derfor ikke endnu, men med udgangspunkt i høringsudkastet vil Venstre gerne byde til dialog med erhvervslivet og andre interesserede i kommunen.
For at etablere en fælles forståelse for udgangspunktet er DI inviteret til at fremlægge og kommentere deres seneste analyse, specielt med fokus på Fredensborg Kommune. Herefter kommer der et indlæg om naboen ”Hillerød”, hvor vi hører om, hvordan samarbejdsorganisationen C4 arbejder for at skabe værdi for virksomhederne i Hillerød ved at initiere relevante aktiviteter, skabe bedre rammevilkår og gøre en indsats for at samle og markedsføre Hillerød udadtil.
ÅbentMøde tirsdag d. 23 maj – alle er velkomne
ÅbentMøde afholdes på CountryMarket i Jernbanegade 3 i Fredensborg. Mødet starter 19:30 og slutter 21:30. Og som tidligere er alle velkomne, det gratis at deltage og Venstre byder på kaffen. Til mødet vil Lars Søndergaard (V), Formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget og medlem af Økonomiudvalget i kommunen, kort fortælle om processen og tankerne bag den kommende plan for erhvervspolitikken i kommunen - samt gennemgå hovedpunkterne fra planen og de bagvedliggende intentioner. Herefter vil der være indlæg fra:
Ron Amir - Chefkonsulent, Dansk Industri
Ron Amir kommer og fortæller om undersøgelsen, Lokal Erhvervsvenlighed/2022. Analysen er Danmarks største undersøgelse om kommunernes erhvervsvenlighed og præsentationen vil have fokus på Fredensborg kommune. Hvordan er resultaterne fremkommet og hvordan skal man forstå Fredensborg kommunes relativt lave placering i analysen? Og hvad skal der til for at forbedre denne?
Erik Helmer Pedersen – Direktør, C4
Erik Helmer Pedersen vil fortælle om arbejdet i en ”samarbejdsorganisation” som C4 og indlægget har overskriften: ”Hillerød - fra et hul i jorden til en strålende industri- og Handelsby, med fremtiden foran sig”. Indlægget skal skabe inspiration og vidensdeling. Kan vi lære noget af Hillerød?
Efter indlæggene og en kort pause vil der være mulighed for at stille afklarende spørgsmål, hvorefter ordet er frit for samtale - og deltagerne har mulighed for at bringe forslag og bekymringer op i en bredere forsamling, diskutere dem med andre og bringe dem videre til lokalpolitikere fra Venstre.
ÅbentMøde – en ny møderække fra Venstre i Fredensborg
Venstre i Fredensborg ønsker at byde op til en bred dialog mellem borgerne i kommunen og har derfor startet denne kvartalsvise møderække, som hedder ÅbentMøde. ”Der tales meget om ekkokamre og vi ønsker med dette initiativ, at være med til at modvirke denne tendens. Vi ønsker at være med til at skabe dialog om konkrete og relevante emner for borgere i kommunen” fortæller Per Askestad, næstformand for Venstre i Fredensborg og fortsætter, ”ÅbentMøde er for alle mennesker, der har engagement og er lokalt interesseret og derfor gerne vil følge med i lokal politik - men måske ikke er klar til, eller har lyst til, at være medlem af et politisk parti. Der er åbent for alle, derfor navnet: ÅbentMøde”.
ÅbentMøde er faciliteret af Venstre i Fredensborg Kommune og har til formål at øge det lokale engagement – og er samtidig også din mulighed for indflydelse. Det er gratis at deltage. Se mere om tid og sted for kommende ÅbentMøder på Venstres lokale site: www.fredensborg.venstre.dk
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.