Strid om plejehjemsmad endte i udvalg: Byrådet udskød principbeslutning
Et forslag om at give plejehjemsbeboere i Fredensborg Kommune mulighed for at vælge mellem flere madleverandører udløste en - til tider - skarp debat i byrådssalen, da byrådet mødtes den 22. december. Trods opbakning til intentionen blev forslaget ikke vedtaget, men sendt videre til behandling i Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget.
Forslaget var fremsat som en initiativsag af Bjørn Svensson (Ø), der ønskede, at alle plejehjemsbeboere snarest muligt skulle kunne vælge mad fra mindst to leverandører – altså en alternativ leverandør ud over kommunens nuværende ordning, Mad og Måltider. Ifølge forslagsstilleren skulle der alene træffes en principbeslutning, mens den konkrete udmøntning skulle overlades til fagudvalget.
Borgmester: Beslutninger kræver oplyst grundlag
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) lagde fra begyndelsen op til, at sagen ikke skulle afgøres på byrådsmødet. Han understregede, at administrationen allerede arbejdede på et kommissorium, som skulle behandles i det nye Social-, Ældre- og Sundhedsudvalg i februar.
– Vi træffer ikke beslutninger på et uoplyst grundlag i det her byråd. Det har vi aldrig gjort, sagde borgmesteren og foreslog, at sagen blev sendt direkte til fagudvalget.
Den tilgang mødte modstand fra Bjørn Svensson, der argumenterede for, at byrådet netop burde tage politisk stilling til retningen nu.
– Over de sidste otte-ti år er forholdene på området gået fra slem til værre. Vi bliver ved med at lave analyser, men der sker ikke noget. Det her handler om at give borgerne et frit valg, sagde han.
Gentagelse af gammel konflikt
Debatten afslørede tydeligt, at spørgsmålet om plejehjemsmad har en forhistorie. Carsten Bo Nielsen mindede om, at et lignende forslag blev fremsat for halvandet år siden.
– Dengang var vi fire, der stemte for. Resten stemte for, at sagen skulle druknes i udvalget – og det skete, sagde han og advarede mod endnu en udskydelse uden reel handling.
Flere partier, herunder Socialdemokratiet, SF og De Konservative, anerkendte ønsket om bedre mad og mere valgfrihed, men fastholdt, at sagen hang sammen med budgettet og den igangværende madanalyse.
– Det her er budgetforligsstof. Vi har allerede aftalt at lave en madanalyse, og der er sat penge af til den, sagde Louise Mehnke (A), som også pegede på tidligere forsøg med frit valg, der ifølge hende gav uro blandt beboere – særligt demente – og øget kompleksitet for personalet.
Uenighed om økonomien
Et centralt stridspunkt var økonomien. Borgmesteren og flere talere henviste til, at ordningen ville koste omkring fire millioner kroner og dermed være klart budgetstof. Det afviste Bjørn Svensson.
– Det er ikke sandsynliggjort eller bevist, at det koster fire millioner. Det beløb handler om noget helt andet, nemlig indretning af køkkener. Det her er en ganske ufarlig principbeslutning, sagde han.
Også Dansk Folkeparti bakkede op om forslaget. Partiets repræsentant Steen Løfstrøm kaldte mad “livskvalitet og værdighed” og advarede mod at reducere området til ren drift.
Flertal for udvalgsbehandling
Trods støtte fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og enkelte andre, endte flertallet med at følge borgmesterens linje. Ved afstemningen stemte 18 byrådsmedlemmer – fra A, B, C, F og FSK – for at sende sagen videre til Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget, mens 9 stemte imod (L, O, U, V og Ø).
Dermed blev der ikke truffet nogen principbeslutning om frit valg af madleverandør på mødet. I stedet skal fagudvalget nu tage hul på sagen som noget af det første i det nye år – denne gang med både madanalyse, økonomi og tidligere erfaringer på bordet.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.