Stifter af butikskæden Tiger holder foredrag i Humlebæk
Iværksætter Lennart Lajboschitz - manden bag butikskæde Tiger - kommer til Humlebæk, hvor han holder sit foredrag ”Jeg brænder for fællesskab og relationer” Det sker fredag d. 26. maj 2023 kl. 15.00 i Strandvejskirken, hvor han fortæller om sit usædvanlige liv og virke.
I 2012 solgte han størstedelen af kæden, der i dag hedder Flying Tiger of Copenhagen og 2020 solgte han sin sidste andel. I 2014 købte han den nedlagte Absalon kirke på Vesterbro i København som han og familien omdannede til et Folkehus. Absalon er i dag et velbesøgt folkehus med mange aktiviteter samt fællesspisning hver dag.
Herudover driver han, sammen med sin kone, hotellerne Hornbækhus og Villa Strand i Hornbæk samt hotel Kanalhuset på Christianshavn. Lennart er på en mission, hvor alt, hvad han foretager sig, har at gøre med sociale relationer. Hans oplæg vil handle om at beskæftige sig med og handle på det, der giver mening, og om personlighed og nærvær.
Eftermiddagen begynder kl. 15.00 og slutter kl. 17.00. Der vil blive tid til spørgsmål og kommentarer, og naturligvis kaffe og kage for beskedne 30 kr. Det foregår i Strandvejskirken, Humlebæk Strandvej 54, 3050 Humlebæk.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.