Skumringstiden fejres med litteratur og musik på Humlebæk Bibliotek
Den 13. november kan man opleve oplæsning, visesang og masser af hygge ved dette års ”Skumringstid i Norden”-arrangement.
Traditionen tro er Humlebæk Bibliotek og Foreningen Norden gået sammen om at fejre den særlige nordiske efterårsstemning ved det fællesnordiske arrangement ”Skumringstid i Norden”.
I år finder arrangementet sted mandag 13. november klokken 19-21 på Humlebæk Bibliotek. Her vil lyset blive dæmpet, stearinlysene tændt, og en skønlitterær tekst læst op. Årets tema er Jul i Norden, og årets tekst er fra ”Stargate – en julefortælling” af den norske forfatter Ingvil H. Rishøi. Teksten læses op af litteraturformidler ved Fredensborg Bibliotekerne Christine Fur Fischer.
Skuespiller og musiker Anders Ahnfelt-Rønne vil efterfølgende underholde med et musikalsk potpourri med viser af Evert Taube, digte af bl.a. Piet Hein, Halfdan Rasmussen og Inger Hagerup, hyggelige anekdoter og et kort eventyr af H.C. Andersen.
Billetter til ”Skumringstid i Norden” kan købes via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside. De koster 60 kroner, med mindre man er medlem af Biblioteksklubben eller Foreningen Norden, for hvem prisen er 45 kroner.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.