Skip to main content

Skøjtebane og julemarked i Fredensborg

29. oktober 2018

Foreningen FredensborgSmukkest etablerer en ca. 110 m2 GRATIS kunstis skøjtebane på Store Torv i Fredensborg, fra 1. december og omkring den store skøjtebane skabes Fredensborg Julemarked, hvor mange juleboder vil skabe den helt rette jule stemning.

Foreningen FredensborgSmukkest etablerer en ca. 110 m2 GRATIS kunstis skøjtebane på Store Torv i Fredensborg, fra 1. december og omkring den store skøjtebane skabes Fredensborg Julemarked, hvor mange juleboder vil skabe den helt rette jule stemning.

Skøjtebanen vil være 8 m bred og 14 m lang. Banen vil også kunne betrædes uden skøjter.

- Vi er stolte over at vi har fået en donation på 25 gratis nye skøjter fra Gentofte Stars Ishockey Club! Skøjter som alle byens børn og voksne tilbydes at låne GRATIS hver dag. Kontakt Rest. Ciao for udlån, fortæller Nikolaj Emil Damm på vegne af Skøjebaneudvalget i Foreningen FredensborgSmukkest.

Omkring den store skøjtebane skabes Fredensborg Julemarked, hvor mange juleboder vil skabe den helt rette jule stemning.

Kom og oplev show, julebøger, nips og unikt kunsthåndværk. Og man kan også købe brændte mandler, æbleskiver, glögg, vinter supper og meget mere. Bl.a. FredensborgSmukkest helt ny bryggede Julefadøl. Der vil være besøg af julemanden, DJ konkurrencer og præmier for bedste udklædning og skøjte-outfit.

FredensborgSmukkest – den samlende forening


FredensborgSmukkest er en frivillig forening der gennem gratis kvalitets arrangementer ønsker at skabe kulturelle og bæredygtige arrangementer, hvor især børn og udsatte unge sættes i fokus. Foreningen støtter også selv kulturelle tiltag i Fredensborg samt aktiviteter der understøtter børns sociale udvikling og leg.

Foreningen samarbejdede i år med:

- Fredensborg Spejderne
- Årets Julemærkemarch
- Bredegaard Blindecenter
- Foody Fredensborg
- Radio Humleborg
- Lokale iværksættere og byens detailhandel

Deres mission er at skabe et bysamfund i udvikling og hvor alle foreninger,ildsjæle og kommunale institutioner bidrager. Se evt mere på www.fredensborgsmukkest.dk  eller https://www.facebook.com/fredensborgbyfest/

 

Illustration fra FredensborgSmukkest Facebook


,

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio